Leg med Bold – for årgang 2019-2020

Velkommen til vores nye “Leg med Bold” hold for de yngste spillere!

Er dit barn født i 2019 eller 2020, har det krudt i rumpetten og har det lyst til at løbe efter en bold og have det sjovt?

På vores “Leg med Bold” hold vil vi udfordre alle børn på en sjov og legende måde, hvor børnene kan udforske forskellige boldspil på deres egne præmisser. Måske har dit barn prøvet boldspil før, eller måske er det deres første gang, men uanset hvad, er de velkomne til at deltage og have det sjovt med os. Der er plads til alle – uanset erfaring og evner med bolden. Vi lægger vægt på at det er leg og bevægelse og at legen ikke altid ligner fodboldtræning. Vi vil skabe en positiv og støttende atmosfære, hvor alle børn vinder og forhåbentlig bliver bedre til at lave noget med en bold.

Tilmeld dit barn til vores “Leg med Bold” hold i dag, der er begrænsede pladser.

Tid og sted: Onsdag kl. 16.15-17.00 på fodboldbanen ved Borgernes Hus.

Træningsopstart: Onsdag d. 1. maj. Sidste træning for i år er onsdag d. 4. september.

Hvem: Årgang 2019-2020.

Fodtøj: Kondisko er fint, ellers fodboldstøvler, ikke sandaler eller gummistøvler.

Kontingent: 200 kr. for hele sæsonen.

Trænere
Heine Thunbo (23343021)
Kristina Jørgensen (42758871)
Peter Høegh Hansen (31140522)

Leg med bold 3-4 år.
Leg med bold årgang 2019-2020
Leg med bold for årgang 2019 - 2020 i De 7 Dale