Helhedsplanen

Helhedsplanen var et af de største resultater af forprojektet, som blev gennemført i samarbejde med DGI Østjylland i 2009/2010.

Helhedplanen er ikke en detaljeret opskrift på gennemførelsen af alle de foreslåede elementer, men en retning for sammenhængende udvikling af området. Skolen, Hallen, Sportspladsen og Spejdergrunden bindes sammen og der bliver en bedre sammenhæng mellem ude- og inderum.

Planen er udarbejdet således, at mange af tiltagene kan gennemføres uafhængigt af de andre. Projektet kan udvikles og gennemføres i det omfang og i det tempo, der kan skaffes opbakning i form af menneskelige og økonomiske ressourcer. Dele af planen kan droppes uden at det går ud over de øvrige tiltag.

Helhedplanen foreslår følgende tiltage:

Borgernes Hus etape 1 – Indbydende indgangsparti, tunnel-gennemgang mellem P-plads og sportsplads. Tilbygning i stueplan.
Borgernes Hus etape 2 – Etablering af balkon i hallen, tilbygnig over tunnel. Ny indretning af 1. sal.
Borgernes Hus etape 3 – Udbygning mod spejdergrunden. Glasfacade. Udvendig trappeopgang på sydsiden af huset. Indvendig trappe sløjfes.
Løbe- og motionssti
Bevægelsesallé mellem Skolen og Borgernes Hus
Legelandskab ved Fritten
Bevægelseslandskab mellem sportsplads, spejdergrunden, Borgernes Hus
Udvikling af det grønne rum på spejdergrunden
Boldens arena
Forbedret parkeringsplads
Helhedsplanen kan ses i hæfte tre nedenfor:

Webdesign: Unikco | Copyright: HIK 81