Tennis i Mesing

I samarbejde med Mesing Ungdomsforening (MUF) tilbyder HIK81 også tennis. Tennisbanen i Mesing er en klassisk grusbane til fri booking for alle tennismedlemmer. Som medlem får man sin egen nøgle til banen og kan spille lige så meget man ønsker.

Meddelelser til tennismedlemmer

Sæsonen starter med Standerhejsning d. 29. april og løber til ind i oktober når vejret lukker banen.

Er du interesseret i at spille tennis, kan vi tilbyde en måneds gratis prøvetid, kontakt da MUFs kasserer Jacob Skovsby Toft på tlf. 8657 3055. Nøgle udleveres mod depositum på 100 kr. Ketcher kan evt. lånes i Klubhuset ved tennisbanen

Står du og mangler en tennismakker, så ring. Det er der sikkert også andre der gør, og vi formidler gerne kontakten.

Det er muligt at tage en gæstespiller med. Det koster 30,- kr, som lægges i Klubhuset.

Banen i Mesing er en klassisk grusbane. Det betyder også at der følger løbende vedligehold med, så banen er i god stand til de næste spillere. Det er vigtigt at alle spillere efter brug, jævner eventuelle huller med banens skrabere, trækker banen over med banenet og vander. Striber fejes ikke efter spil, men før spil for dem der ønsker det. Beregn min. 10 minutters banepleje når I har spillet færdig.

Fodtøj til grusbane-tennis skal have så flad bund som muligt. Løbesko og andre sko med kraftigt mønster i sålen laver mærker i banen og ødelægger top-laget og må derfor ikke anvendes.

Tilmelding ved Jacob Skovsby Toft.

Betaling sker direkte til MUFs kasserer eller via bankoverførsel.

Er der spørgsmål til tilmelding eller booking så kan
Jacob Skovsby Toft kontaktes på 8657 3055 eller bente-jacob@get2net.dk

Træner
Der er ingen træner. Spillerne står selv for træningen, men vi forsøger i løbet af sæsonen at få en eller to træningsaftner med træner udefra. Herunder også en nybegynderaften

Tid og sted
Du kan booke en bane i en time ad gangen alle ugens dage fra morgen til aften. Du må have 2 bookinger ad gangen og kan altså booke 2 timer i træk.

Tennis i Mesing foregår på Mesing Ungdomsforenings (MUF) bane, Lillegade 13 i Mesing

Kontingent
Kontingent betales direkte til MUFs kasserer, Jacob Skovsby Toft tlf. 8657 3055

Junior: 200 kr. (ikke fyldt 18 år pr. 01-01-2014)
Senior: 450 kr.
Familie: 600 kr. (hele husstanden)
Pensionist: 200 kr. (fyldt 60 år pr. 01-01-2014)

Hvert medlem (husstand) får sin egen nøgle. Der betales nøgledepostum på kr. 100 ved udleveringen af nøgle. Dette foregår, ligesom kontingentbetalingen, hos MUFs kasserer.

For bankoverførsel benyttes: Reg.nr 6115 Kontonr. 0000093815

Kontakt
Jacob Skovsby Toft kontaktes på 8657 3055 eller bente-jacob@get2net.dk

Webdesign: Unikco | Copyright: HIK 81